Juli 2017

Det har været et stille og roligt forår på ponysiden, det er blevet til et par enkelte udstillinger, resultaterne kan ses under udstillinger. Da Memory jo blev solgt i vinter, ventede vi kun ét føl i år, men desværre mistede Rebecca et smukt golden dun hoppeføl ved folingen, hvilket jo så betyder, at det bliver et år uden føl, hvilket er første gang siden 2010. Jeg savner uden tvivl at have føl i år, men vi udnytter fuldt ud, at begge hopper går uden føl ved siden, da det gør det meget nemmere for børnene at ride og trække med dem.

Inden Rebecca mistede sit føl, havde jeg lavet aftale om at låne hende ud til føl til næste år, da jeg kun ønsker to føl til næste år, og havde besluttet at i fole Bellis og Miranda. Det skal hun stadig, selvom jeg ikke fik føl efter hende i år, hun bliver dog gående her til efter Oktobershowet, da planen er, at Kamilla skal ride Leading Rein på hende der. Engholms Miranda har været på besøg hos Diamond Hagenstrup, en hingst jeg har fået flere føl efter tidligere, før han rejste til Holland, som jeg har været rigtig godt tilfreds med, så jeg glæder mig meget til at se, hvad hun kommer med til næste år. Bellis har været på besøg hos Engholms Marlin, en hingst som jeg altid har været vild med, så var ikke et sekund i tvivl om, at han skulle bruges til Bellis, da jeg så, at han var flyttet tættere på. Bellis har dog haft en lidt underlig brunstcyklus og adfærd, mens hun har været der, så det er tvivlsomt, om der er føl i hende, men vi krydser fingre og håber, at der kommer to føl til næste år, som kan få glæde af hinanden.

Da Rebecca går uden føl i år, og Kamilla rigtig er blevet bidt af at ride, har jeg besluttet mig for at prøve at genfremstille hende til kåring i år. Desuden har Bellis udviklet sig rigtig godt over vinteren, så jeg prøver også med hende igen i år og håber, at hun ikke er vokset siden sidst. Det betyder, at jeg rigtig har haft gang i træningen af de to hopper, de dage børnene ikke har været ude at ride. For Rebecca har det betydet hård træning og slankekur, da hun af forskellige årsager kom for sent på skrumpefold. Hun er nemlig en hoppe, der udnytter græsset RIGTIG godt, og hurtig bliver for tyk at se på. På trods af den flittige træning, kommer hun vist ikke af med de sidste overflødige kilo, men jeg synes at hun er ved at være rigtig pæn at se på, og energien er der, så nu håber jeg bare, at dommerne synes om hende.

Dyrskuer er det ikke rigtig blevet til så meget af i år, da vi har sat nye robotter i stalden, hvilket har taget meget af vores tid, men planen er, at vi skal lidt af sted her i sensommeren. Rebecca er meldt til Ribe Dyrskue som den eneste, da vi troede, at vi skulle have køer med, men de må blive hjemme pga. de nye sundhedsregler og en uheldig udtaget prøve. Derfor har jeg besluttet at tage til Aulum Dyrskue, for første gang i nogle år, et dyrskue jeg altid har udstillet ved tidligere, men holdt pause fra de sidste par år, pga. sammenfald med høsten.

Jeg har endnu ikke besluttet, hvad vi tager med til at skue i efteråret, ud over Oktobershowet som dog kun bliver i rideklassen, men minimum et skue mere bliver det i alt fald, da vallakkerne også skal med i byen en tur.

This entry was posted in 2017. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s