Februar 2017

Så kom den nye hjemmeside endelig op at køre, med stor hjælp fra Helena Jørgensen, som har sørget for at lave den for mig. Siden er blevet flyttet til et andet webhotel, hvilket betyder, at vi har fået ny e-mail-adresse, og den gamle, info@stutteri-bjorholm.dk, ikke længere virker. Det betyder også, at det er blevet nemmere at opdatere hjemmesiden, hvilket gerne skulle betyde, at der ikke længere kommer lange pauser i opdateringerne.

På skuefronten er der ikke sket så meget i 2016, da vi har holdt lidt pause, da 3 små børn har krævet meget af min tid. Til gengæld er der sket store ændringer i hesteflokken. Vi har nu kun shetlandsponyer, da Jupiter døde af tarmslyng i sensommeren 2016, og Jimbalaya blev solgt til et rigtig godt hjem i november.

I december 2015 blev Aladdin vallak, hvilket var en rigtig god beslutning. Vi har efterfølgende nydt mange gode stunder med ham som kørepony og børnepony, inden han blev solgt som all around pony i efteråret 2016 til en sød familie ved Ringkøbing, som også har planer om at udstille med ham, så vi håber stadig at se ham på skuepladserne i fremtiden. Memory og hendes føl er begge blevet solgt til hver sit hjem sidst på året 2016, hvilket betyder, at vi nu har en fin lille flok bestående af 3 hopper og to unge nykastrerede vallakker. Så for første gang i meget længe har vi ingen hingste, der skal tages hensyn til. Det bliver så spændende at se, hvor længe det bliver sådan, da Rebecca venter føl til april, og hun plejer at være leveringsdygtig i hingsteføl.

Jeg håber at der bliver tid til at komme til lidt flere skuer i år, det bliver dog mest på børnenes præmisser, og vi kommer kun til at udstille på dyrskuer uden for vores eget område, da vi ikke kan have køer og heste med til samme skue. Dog er det planen at tage ponyer med til Ribe, da det er et en-dags skue og ikke så langt væk, dog igen på børnenes præmisser.

Tag et kig rundt på siden, der er nu kommet gallerier på ponyernes egne sider, dog er der stadig link til deres facebook album, da der kommer til at ligge flere billeder der. Desuden er der kommet en gæstebog, som I er mere end velkomne til at lægge en hilsen i.

This entry was posted in 2017. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s